Vore helte:
Heltene er igen tilbage i De Tre Tårne efter at have været en tur i Hobbitland
De er ved at være almindeligt kendte og noget af de lokale berømtheder der nyder det søde liv i byens kroer så meget at de begynder at kede sig. Bare der snart var en ny mulighed for at lave heltegerninger ud over det almindeligt heltagtige.
Heltene modtager, via Det Gule Kompagni, et jobtilbud ud over det almindelige.
Heltene accepterer opgaven, og skal nu forklæde sig som en gruppe eventyrere af mellemgod status (dvs omkring level 5, ikke over level 6!) og derefter rejse til Arg. Ud over hvad heltene kan rage til sig under opgaven vil de tilsammen blive betalt 150.000 guldstykker forud. Det forventes at opgaven indebærer en del rejseri og vil tage 2-3 måneder. Et vist faremoment må påregnes.
Opgaven går i korte træk ud på at tage til Arg, indlogere sig på en kro og lade som om heltene er en gruppe middelmådig eventyrere der er ude efter et job. De vil så opdage at der er et jobopslag fra Grev Fnyggengnyrfer der har brug for nogle folk til at følge med som vagter på hans søns rejse. Det job skal heltene søge på lige fod med andre ansøgere. Grunden til at heltene skal forklæde sig som halvdårlige lejesvende er at greven frygter at nogen i hans husholdning er spioner for nogen der vil myrde hans overlevende søn, ligeså hans ældste søn døde på en jagttur for to år siden. Hvis nogen planlægger et drab, vil greven have at heltene er undervurderet, så morderne ikke har forberedt sig godt nok.
Heltene rejser inkognito til Arg.
I Arg er der sjovt nok et par dage senere en by-råber der går rundt, bl.a. inde på heltenes kro, mens han bekendtgør at Grev Fnyggengnyrfer søger en gruppe erfarne folk til at ledsage hans søn Sir Fredgar på en længere rejse ude i vildmarken. Ansøgere kan henvende sig hos grevens våbenmester inden for en uge, for at blive vurderet.
Heltene bliver sammen med 3 andre 3-5 mands grupper udsat for forskellige prøver:
Opgiv Navn, alder, gruppenavn, tidligere referencer (henvisninger til arbejdsgivere eller interessant loot og/eller magisk udstyr kan bruges).
Test i ridning.
Kravet er at kunne følge med på en trænings-ridetur uden for byen. Der er tale om en daglang ridetur med lidt galop og op og den af stejle skråninger. Hesten skal også have saddel mv på og fordres og plejes undervej.
5 point hvis gruppen som helhed klarer opgaven. -1 point pr person der ikke kan klare sin del af opgaven. +1 point pr person der klarer bonusopgaverne.
Test i kampevner:
Krigere skal i non-lethal combat hver især kæmpe mod en af flere tilfangnetagne ogres som greven har under lås og slå i kælderen. Ogrene slås rigtigt, de er nemlig ret utilfredse!
Spellcasters skal vise (kaste) spells der beviser at de er så gode som de påstår de er.
1 point for hver kriger der vinder. -1 point for hver kriger der taber.
1 point for hver kaster der min kan kaste 2 3.level spells. -1 point for hver kaster der ikke kan kaste nogen 3.level spells.
Test i alsidighed:
1 point for at have mindst en kriger (bred forstand) i gruppen.
1 point for at have mindst en præst/druide i gruppen.
1 point for at have mindst en arcane caster i gruppen.
+ 1 point for at kunne klare en halvsvær sporingsopgave.
Heltene vinder opgaven som omrejsende lejesvende. Det største problem er at huske at skjule hvor fantastiske de er under prøverne. Det er også sjovt som prøverne virkelig passer til netop dem og ikke til nogen af de andre deltagere.
Rejseselskabet består af grevens søn, Sir Fredgar (21 år), hans åndelige rådgiver Viggo Hvide, præst af Tans nåde og Sir Fredgars fætter Bombey (20 år). Hertil kommer kokken Dupri, tjeneren Alfred samt altmuligmændene Figgert og Dunker. Samt naturligvis heltene forklædt som lejesvende.
Turen går til de uciviliserede områder ind mod Navlen i forhold til Arg. Et par dage efter at have forladt den sidste by, begynder Viggo Hvide og Sir Fredgar at bruge en del tid hver eftermiddagen på at studere nogle dokumenter, bøger samt et par kort, mens resten af selskabet slår lejr, holder vagt og jager aftensmad.
Selskabet bevæger sig roligt mod Navlen mens Viggo Hvide og Sir Fredgar kikker på deres sager og snakker om hvor de vil hen. Det ender med at de bliver enige om at undersøge den skov som alligevel er i nærheden.
Sir Fredgar forklarer at man leder efter en jadestatue, sikkert en der er mandsstor og som nok står i en ruin af et helligt sted.
Inde i skoven er der ikke nogen ruiner eller statuer. Til gengæld er der en del træer og ned fra et af dem dumper en Skovnaga der straks kaster sig over Sir Fredgar. Skovnagaen forsøger at knuse Sir Fredgar samtidig med at den forsvarer sig mod resten af selskabet.
Efter at heltene har fået nedlagt skovnagaen og befriet en noget rystet Sir Fredgar, trækker selskabet sig ud af skoven og slår lejr. Viggo Hvide og Sir Fredgar gennemgår deres sager og kommer frem til at de nok har lavet en oversættelsesfejl, det var ikke en jadestatue, men en jadeslange de skulle bruge tungen fra. Så hvis heltene lige vil tage ind i skoven efter en nagatunge her inden midnat, så kan man komme videre i morgen tidligt. Det var også ærgerligt at Sir Fredgar ødelagde hovedet på den første naga, men den var også fræk sådan at overfalde en grevesøn!
Efter en uges tid virker det som om Viggo Hvide og Sir Fredgar har fundet det de har ledt efter: en lille sandbanke ude i en mindre flod. Det ser ud som om der ligger en stor enlig sten midt på sandbanken.
Mens resten af selskabet bliver på land, får heltene til opgave at tage ud på sandbanken og lede efter noget ”Baywatch, eller babe-watch”.
”activate… bait-switch, det må være noget man kan rykke i som sørger for at der sker noget” mener Viggo Hvide. Det passer i hvert fald med at det tæller som ”Water”.
Lige inden den første helt når op på sandbanken, bevæger stenen sig – det er en stor skildpadde!
Da heltene vil hen til skildpadden bliver de overfaldet af en Dirtcrocodile, et stort monster der har ligget gemt i sandet mens den har ventet på at noget mad skulle komme forbi. En klassisk ”Bait and switch” fælde.
Efter aflivningen af ’Switch’, studerer Viggo Hvide sine dokumenter nogle timer og finder ud af at der åbenbart er tale om at man skal have fat i dens øjne. Heldigvis har han en lille flaske med som de kan være i. For resten kan den sætning vist også tydes som ”activate bait and switch”, så hvis skildpadden var Bait og krokodillen var Switch så passer det jo glimrende.
Der går nogle dage med mere studering af kort og dokumenter blandt de kloge, mens heltene er skaffedyr der sørger for kød til kokken Dupri mens Figgert og Dunker skaffer kildevand, svampe, brænde og andet godt.
Viggo Hvide har tydet dokumenterne og har fundet ud af at næste ting må være ”the Lord of the Sky to be”. Det er måske lidt uklart, men hvis alle nu kikker op i luften ind i mellem, så kunne det jo være at noget viste sig.
Efter et par dage får man øje på en stor fugl eller en højtflyvende drage. Den ser ud til at være på vej derover, så hele selskabet følger efter. Efter yderligere en del dage ankommer man til forbjergene mod grænsen til Det Levende Land. Her opdager Malf at kæmpefuglen letter fra en enkeltstående tinde der rager omkring 200’ op over det øvrige landskab. Viggo Hvide er overbevist om at der er en rede på toppe af tinden, så nu leder man efter nogle frivillige til at tage derop. Sir Fredgar har desværre højdeskræk og Viggo Hvide er nød til at blive i nærheden af ham.
Det er muligt at flyve/teleportere/spider-climbe op/ned uden problemer. Alternativt kan man klatre op ved at klatre hvis man ikke har noget imod at falde ned og splatte lidt ud.
Oppe på toppen er der en stor rede opbygget af grene og småtræer. Der ligger et ca 3’ stort blåt æg. Det kikker heltene på inden de tager ned igen. Magi er vidunderligt.
Dagen efter henter heltene ægget ned ved brug af Roland og et Fly-spell.
Nede igen kikker Viggo Hvide på ægget og finder ud at at det vel godt kan ’den næste herre over himlen’.
Mens Viggo Hvide og Sir Fredgar snakker om hvad de nu vil, kommer fuglemor tilbage. Hun virker sur over at nogen af stjålet hendes æg og begynder straks afstraffelsen af slynglerne.
Nogle fireballs og anden vold senere ligger der en død fugl på jorden.
Efter kampen finder Sir Fredgar ud af at det hele er lidt farligt og at det nok er smart at tænke på at finde en forsvarsstilling inden næste indsamling. Det er egenligt også sært at lejesvendene der skal beskytte ham ikke selv har tænkt på det for længe siden. Men de virker nu heller ikke for kloge.
Efter ordre fra Sir Fredgar tager selskabet væk fra fuglen mens man holder sig tæt på bjergene og leder efter en hule eller et andet sikkert sted.
Sent dagen efter finder man en hule der ser ud til at være perfekt.
Ian og Robin kikker efter hemmelige døre i hulen uden at finde noget. Mens kokken laver mad ved et bål lidt uden for hulen sidder Viggo Hvide og Sir Fredgar lige uden for hulen og studerer kort og dokumenter. De bliver mere og mere nervøse som tiden går.
Det ender med at Viggo Hvide beordrer heltene med ind i hulen, klar til kamp. Viggo Hvide kaster et par spells og undersøger hulen. Til sidst kaster han et andet spell, og en del af klippevæggen forsvinder og afslører en smal gang ned og ind i bjerget. Viggo Hvide beordrer straks heltene til at indtage en forsvarsposition mens han lige konsulterer med Sir Fredgar.
Resultatet bliver at Sir Fredgar beordrer heltene til at udforske gangen, enten nu eller i morgen tidligt (men så skal de altså holde vagt hele natten både her og udenfor). Viggo Hvide og Sir Fredgar forventer at der skal være ”the Heart of the Mountain” dernede, og det skal heltene finde og bringe tilbage. Hjertet behøver ikke at være uskadt da det åbenbart alligevel skal knuses.
Heltene vælger at hærge den der jord-elemental-fætter, hvor svært kan det være?
Det viser sig at være ret svært da fætteren regenererer alt skade med det samme.
Roland får en ide og tager brydertag på elemental-fætter for at bære ham ud af hulen, det er sikkert kun her han er sej!
Det viser sig at Roland tager grueligt fejl, hvilket bliver klart da han har løftet elemental-fætter op og Ian zapper ham med et nyt spell. Denne gang er der ingen regenerering. Plan B er at Rolan holder elemental-fætter op i luften, Malf sørger for at elemental-fætter ikke dræber Roland, og resten myrder elemental-fætter. Plan B virker perfekt.
Efter succesen med at lade deres lejesvende risikere liv og lemmer, bestemmer Viggo Hvide og Sir Fredgar sig for at lade lejesvendene klare den sidste detalje på egen hånd.
Selskabet drager tværs over slettelandet og kommer til et sted med ufremkommeligt terræn, klipper, kløfter og tjørnekrat mv. Mens resten af selskabet slår lejr i en lille skov, bliver lejesvendene sendt ind i vildnisset efter ”En slags ildemon med seks øjne. Kom tilbage med denne flaske fyldt med det ’fire in the blood’ den har.”
Heltene forklædt som lejesvende begiver sig til fods ind i vildnisset, hvor de snart finder spor af spor. Det kunne godt ligne fodspor af en demon, selvom der ikke virker ret afbrændt.
Ved at følge sporet af ilddemonen kommer heltene ned i nogle kløfter hvor der på et tidspunkt er 3 huler der åbner sig i siderne.
Inde i den største hule opdager heltene lige et par store trætønder inden der kommer 6 kykloper stormende ud fra nogle sidegange.
Efter en hård kamp opdager heltene at tønderne er mærket med ”XXXX” og indeholder ret stærk brændevin. Det er nok det der menes med ”Ild i blodet”.
Da heltene vender tilbage til selskabet, hører de kamplarm. Der er en folk mennesker der har overfaldet lejren. Det ser ud som om et par af folkene ligger og er døde.
Viggo Hvide og Sir Fredgar er ved at blive ført bort på hver sin hest af en gruppe folk.
Heltene begraver de døde og sætter tønderne med XXXX som gravmærke.
Heltene følger efter sporene efter de onde.
En orc stiller sig op og vil snakke, men heltene forstår ikke hvad der er tale om og det ender med at i alt 4 orcer angriber og bliver myrdet.
Senere på dagen kommer heltene i en ny kamp med 8 orcer. Det klarer heltene også, men med noget besvær. Måske har de her orcer smugtrænet?
Fido gør opmærksom på at det er sært at de møder orcer når det nu er mennesker på heste de er ude efter. Det medfører noget snak mens heltene alligevel skal vande heste.
Heltene forsætter med at følge sporet, men et sted med masser af orcfodspor går det vist galt, og heltene bliver nervøse og sætter Rolands lærling til at passe på hest og vogn mens heltene selv undersøger sagen.
Heltene forsætter fremad og bag en bakke opdager de en større teltby beboet af orcer. Heltene er allerede opdaget, men orcerne virker venlige nok. Måske tror de heltene er skurke?
Heltene bliver ført til høvdingen og holder en palaver med ham. Han tilbyder at opfylde deres ønsker hvis en af heltene i ærefuld tvekamp efter stammens regler kan besejre hans søn i ikke-dødelig tvekamp.
Roland melder sig inden orcen er færdig med at tale.
Reglerne er simple: de kæmpende skal bryde indenfor en stencirkel. Våben og rustning er ikke tilladt. Taberen er den der overgiver sig, mister bevidstheden eller kommer udenfor cirklen. Tilskuerne må ikke blande sig i kampen. Roland står parat ved stencirklen, og så træder Tyrenakke ud af høvdingens telt. Roland undrer sig lidt over at en orc kan have en minotaur som søn. Så træder kamphanerne ind i ringen og kampen starter.
Tyrenakke får hurtigt fanget Roland i en kærlig omfavnelse, og da han begynder at hive bukserne af Roland for at viser ham lidt kærlighed, går Roland i panik og råber på sit sværd. En af hans venner smider sværdet ind til Roland som kommer fri fra Tyrenakkes favntag.
Orcerne bliver ret ophidsede over disse æreløse fremmedes handlinger, og da heltene opdager at de første 200 orcer griber deres våben, beslutter Fido sig for at redde sine venner ved at beordre en taktisk tilbagetrækning.
Heltene løber fra orcerne, da orcerne i modsætning til heltene er tynget af æresfølelse.
Brian, Heltenes plejebarn der viste sig at være en drage, ankommer med en ladning breve og kontrakter til underskrivelse af heltene, da de glemte at returnere til Vale D'elf sidste år.
Heltene besvarer posten.
Mens papirerne underskrives, spørger Brian til om der er noget specielt at jage i området? Han har set en lang række orker der forsøgte at ligne en hel hær, som om de var i gang med en klapjagt efter et eller andet, og en del af dem lignede kvinder med børn. Og derover ad, lidt til højre for Navlen, var der vist en gruppe jægere der var ved at forberede et baghold efter et større bytte. Det så ud som om jægerne regnede med at byttet ville komme løbende mellem en træbevokset bakke og en knudret klippe.
Det er naturligvis Tyrenakke og hans følgere der ligger på lur. De bliver dog lidt afsløret af en ca. 15' solid træstage der er forberedt til at få monteret et hoved som jagttrofæ. Det er Tyrenakkes plan at vende tilbage til orkstammen med Rolands hoved.
Heltene vælger at forsøge at kæmpe med dem der er i skoven først.
Efter blodbadet går Roland i gang med at hakke Tyrenakkes hoved af. Det tager noget tid da navnet var velfortjent.
Da Rolands blod- og sejrsrus har aftaget så meget at han forstår hvad hans venner siger, forsætter heltene rejsen hen mod bjergene.
Næste dag opdager heltene at der er en mand til fods der kommer løbende ud fra en kratskov og hen mod dem mens han vinker med armene. Han er klædt i læder og kunne godt se ud til at være en ranger eller en tyv. Han opfører sig ikke specielt truende.
Manden præsenterer sig som 'Mandy, ydre vagtpost'.
Mandy antager heltene for at være på hans hold.
Mandy forklarer at han er lykkelig over at have set dem, da han har set tegn på at nogen nærmer sig Profetens Hule fra den retning derover. Kan de ikke tage derhen og aflive indtrængerne?
Hvis det ikke er for stor en omvej for dem bagefter, må de gerne komme forbi Mandy og fortælle ham om hvad det var, til når han senere skal aflægge rapport.
Da heltene accepterer, siger Mandy farvel med 'Må Profeten være med jer'.
Heltene undersøger sagen, og støder på en gruppe: 6 mænd i sort læder, 4 kvinder i sorte kutter, samt en damehobbit i en lang blå kjole. Mændene har også en større flok meget store hunde med, og det er uden problemer muligt at se at hundene har sunde og raske tænder. Der er også en lille vogn trukket af et muldyr.
Heltene laver et bagholdsagtigt overraskelsesangreb, og der er masser af overraskelse.
Læderfolkene er ikke vildt farlige, men deres hunde er ret tæt på at få aflivet en samling helte. Det hjælper heller ikke Heltene at hobbitten viser sig at være en stor kraftig, og meget voldelig mand under en illusion.
Heltene føler sig ind i mellem i så store problemer, at de dårligt har tid til at tænke på de 4 andre kvindelige Kroax-præster, selvom de er noget nervøse over at den ene virker særdeles magtfuld.
Efter en tæt kamp starter lig plyndringen.
Hver person havde en gråbrun kutte og hætte der dækker hele personen med plads til udstyr og våben i rimeligt omfang. Det virker som en udmærket forklædning til næste skridt!
Manden der var forklædt som hobbit har derudover en kobbermedalje på størrelse med en hånd og en finger tyk, hvor der er et øje på den ene side og to krydsede sværd over et skjold på den anden side.
Kroax Overpræsten, Beatrice, havde en tilsvarende sølvmedalje, som måske er tegn på en noget højere rang. Beatrice havde også en Bag of Holding, som indeholder nogle papirer samt 24 stykker obsidian, hvert stykke pakket ind i noget sort stof. Et af papirerne beskriver at stenene, når de kastes på jorden, frigiver et eksperiment fra High Priest Leonardo. Det antydes at der fremmanes noget stygt. Et andet papir er et dokument der fortæller at bæreren, Beatrice, møder op som stedfortræder for High Priest Leonardo, med ret til at træffe aftaler på dennes vegne.
Der er ingen kutte til Fido, men han kan måske forklæde sig som en ranger pet?
Heltene tager tilbage til Mandy, hvor de undlader at komme ind på detaljerne i hvem de har myrdet. Da de forlader ham, husker han dem på at tage deres kutter på inden de kommer ind i bjergene, så der ikke er nogen der tager fejl af dem og ubudne indtrængere.
Heltene forsætter mod bjergene. Lidt væk fra Mandy tager de kutter på, og bliver enige om at Grolfert skal have sølvmedaljen, da hun er den eneste pige til stede. Kobbermedaljen får Roland, da Heltene mener at han er bedst til at fungere som personlig livvagt for ’Beatrice’.
Heltene finder uden for meget besvær frem til en kløft med nogle hundrede kutteklædte personer spredt mellem et antal lejrpladser. Heltene fremviser deres medaljer og bliver meget ærbødigt vist hen til en god, lidt afsides plads ’nær vennerne’. Undervejs bemærker Heltene at alle har kutter på, så ingen kan blive genkendt.
Heltene har tid til at parkere deres nye muldyrvogn, rejse teltet de fandt på vognen og generelt indrette sig, før deres nye ven, Keith, vil komme tilbage og hente 'Beatrice' til en audiens hos Vladimir.
Næste dag kommer Keith med et par andre vager for at eskortere Beatrice og hendes livvagt hen til Vladimir. Renten af Heltene følger med som om det var helt naturligt at de skulle være ekstravagter.
Vladimir bor i en hule. Indenfor indgangen er der en vagtstue med en håndfuld vagter. Beatrices ekstra vagter bliver anbragt her, mens Keith, Beatrice og Roland forsætter om bag et læderforhæng og hen ad en gang og rundt om et hjørne.
Vladimir bor i en lille hyggelig hule med et har siderum. Der er et bord og to stole. Vagterne Keith og Roland stiller sig med ryggen mod hver sin væg og holder vagt, mens de to chefer sætter sig ved bordet og snakker. Vladimir snakker en del, og det fremgår at sekten har medlemmer fra alle 4 gudereligioner. Vladimir er den Kroax præst der er en af Profetens Råd, der består af fire medlemmer. Vladimir fortæller også om den store ceremoni med ofring af de ugudelige, der snart skal ske.
Efter at have snakket et stykke tid, finder Vladimir en flaske og to glas frem, og skænker op. Da hætterne bliver taget af – Vi behøver jo ikke skjule os for hinanden – opdager Roland at det giver et ryk i Keith.
Under en henholdende kamp hvor Keith og Vladimir forsøger at myrde Grolfert, mens Roland forsøger at kommer imellem dem, myrder resten af Heltene de resterende vagter i den ydre vagtstue. Herefter myldrer de ind til hovedkampen og gør kort proces med Keith og Vladimir.
Bagefter finder Heltene ud af at Vladimir havde en guldmedalje samt en officielt udseende hat komplet med aftagelig ansigtsmaske. Der er også en del breve og papirer viser at High Priest Leonardo lever skjult et sted i De Tre Tårne.
Alle lig bliver skjult inde i Vladimirs sove-sidekammer.
Et par helte går ud og kikker på lejren mens resten lader som om de er Vladimir og Beatrice. Der kommer et bud med en besked fra Gamfling til Vladimir: ”Profeten af bestemt at vi hver må have op til 5 æresgardister med til ofringen. Som aftalt mødes vi ved indgangen ved solnedgang i morgen. Er det ok at jeg kommer og henter dig lidt tidligere?”.
Ian forklædt som Vladimir svarer OK.
Heltene vil undersøge hovedhulen og opdager at der er andre folk der går ind og ud. Det ser ud som om der bliver slæbt brænde derind. Heltene tager hver en ladning brænde og følger strømmen.
Gangen ender i en stor hule med tre sidegange der fører længere ned. Der er et område til 100-200 kutteklædte kulier, delvist adskilt fra et VIP-område med plads til 20-25 ledere og vagter, hvor der er en stor forsænket ildgrubbe samt et mandsstort metalbur med en jernkæde op til loftet og videre til et hejseværk.Der er en lille udgang fra VIP-området til Profeten og fra Kuli-området er der yderligere 3 sidegange ud over indgangen.
Med snedig brug af Invisibility, sørger Ian for at Heltene kan komme til at forlade brændebærerne og udforske en af sidegangene. Den ender ved en jerndør, med 5 vagter og en stor lås, nede hvor det ikke kan ses fra hulen. Vagterne tror at det er afløsningen og går. De husker dog at aflevere nøglen til døren. Bag døren er der et jerngitter der er låst, og bag det er der 12 mennesker og 2 hobbitter som fanger. Ian teleporterer fangerne ud til Vladimirs hule i hold, og til sidst lader Heltene sig afløse af den rigtige afløsning. Malf ruster hejseværket på vej ud med lidt diskret magi.
Heltene er i Vladimirs hule hvor de anvender en nat og det meste af en dag til at forberede sig på næste akt.
Som aftalt kommer Gamfling (med officiel hat) samt 5 livvagter kort inden solnedgang for at hente Vladimir og hans 5 livvagter.
Mens de alle går hen til indgangen, taler Gamfling næsten hele tiden uden at vente på svar. Det fremgår at Gamfling er Santanun præst og ikke bryder sig om at skulle samarbejde med de 2 idioter og forrædere i Præsterådet. Til gengæld ser han frem til ofringen af alle disse forrædere mod Guderne. Det bliver også vidunderligt med alt den retfærdighed der endelig kan tildeles de elendige magthavere i Arg, De Tre Tårne og andre steder som alt for længe har undertrykt Gudernes vilje. Og Kroaxkulten. Og tænk bare på alt det blod fra de hedninge der stadig tilbeder Nattens Herre!
Henne ved indgangen venter en anden gruppe bestående af 2 kutteklædte personer med sjove hatte og 10 personer der bare er kutteklædte. Lidt væk står der et par hundrede lavere rangerende sekt-medlemmer og venter. Rådsmedlemmerne hilser så hjerteligt på hinanden som dødsfjender nu gør, hvorefter alle går ind i hulen. Pøblen følger efter.
Rådsmedlemmerne og deres livvagter indtager VIP-området. Pøblen holder sig til deres afdeling, og mellem de to områder står en håndfuld trommeslagere, hver med en kæmpetromme foran sig.
I slutningen af en længere trommefanfare ankommer Profeten omgiver af 10 livvagter. Profeten er klædt i en guldkåbe og oser langt væk af magisk og personlig udstråling. Hans livvagter er klædt i skarlagne kutter med guldudsmykninger. Ingen af dem har slået hætten op.
Profeten træder frem og holder en tale om at nu er tiden kommet hvor Gudernes Udvalgte, under hans ledelse, skal sikre Verdensskiven mod de dæmoner der har rejst sig efter at Guderne havde besejret dem. For ligesom at starte den hellige krig på en god måde, vil vi starte med at brænde de vagter der lod de tilfangetagne hedninge undslippe. Så vil medlemmerne af Præsterådet efter tur tale, og inden Profetens afslutningstale vil de adelige ofre blive brændt. Der er bragende bifald.
I stedet for at holde tale, mener Grolfert at det er mere sigende at starte den voldelige del af festen.
Det går ikke helt så let som heltene håbede, og mens de myrder de medlemmer af Præsterådet samt deres livvagter, benytter Profeten sig af muligheden til at stikke af gennem den bagindgang han tidligere var ankommet fra.
Det viser sig at et af rådsmedlemmerne var Viggo Hvide, Ildspydspræsten der var åndelig vejleder for Sir Fredgar. Sikke en forrædder!
Herefter er der bare alminde oprydning tilbage. Dvs aflivning af alle kultmedlemmer der ikke kan finde ud af at stikke af hurtigt nok, befrielse af fanger, inklusive Sir Fredgar. Så nu er heltene tilbage i rollen som livvagter.
Kap. 9: Det er godt at være god
Heltene tager til Arg for at aflevere Sir Fredgar hos farmand. En flok frigivne ofre følger også med nu der er nogen der vil passe på dem på turen.
Derefter tager de til De 3 Tårne for at samle oplysninger om hvad de var ude for.
Heltene snakker med overpræsten i marmortemplet. Ian snakker med sin far (mesterbogbinder) om nogen har indbundet spændende religiøse bøger. Ian går rundt og checker bogindbindere i byen.
Førstesvend Kjeld er under mistanke, men måske har han vundet penge på hanekampe.
Ian og venner går ned og snakker med bookmakerne. En af bookmakerne fortæller at Kjeld for en måned siden tabte en del penge. Ian taber sjovt nok 20 guldstykker på et væddemål.
Ian snakker med sine gamle kammerater om handlen. Ian samler Kjeld op en aften og fisker informationer. Kunden blev mødt på en kro, men Kjeld kan beskrive manden. Bøgerne omhandlede Gudekringe, specielt Nattens Herres genoplivninger.
Heltene opsøger kroen og snakker med de lokale. Så følger heltene sporet til en stor bygning.
Alt bliver tåget på en sær kendt måde.
Heltene går ind i bygningen og står i et stort åbent rum hvor der allerede står en hel del andre mennesker samt nogle elvere, dværge, hobbiter samt enkelte orker, goblins samt andre sære væsner.
Heltene hører 'stemmer' der takker dem for at have hjulpet Dem til Verdensskiven ved at finde og løse Moonworlds, således kaldet fordi de er opstået omkring en del af månen som De styrtede ind i den nat.
Hver helt bliver tilbudt titlen som "Champion of the Demongods" samt en IOU (1 ting som Demongods kan opfylde, mindre ting som kan klares ved brug af magi som Wish vil måske blive opfyldt uden indløsning af IOUen). Grolfert og Malfecious laver en hurtig mental forespørgelse hos Nattens Herre, der tilkendegiver positiv ligegyldighed.
Det ender med at alle helte modtager tilbudet.
Heltene befinder sig nu på vejen til De 3 Tårne ret tæt på byporten.
Resten er en del af Verdensskivens historie.