Vore helte:
Heltespirene har forladt civilisationen og er ved at udforske verden rundt om Neustad am Krok. De er dog blevet afledt noget af et skattekort de har fundet. Indtil videre har de fulgt skattekortet ud i den store sump i Tyreskoven. Her har de fundet en hule hvorfra de er blevet teleporteret til et ukendt sted.
Heltespirerne befinder sig nu i et stort (underjordisk?) halvkugleformet rum. Der er en stor marmorkugle på en piedestal midt i rummet. Rundt om maven på marmorkuglen er der indsat 3 ædelsten og der er en enkelt tom plads.
På den anden side af rummet er der en mandsstor niche der ved undersøgelse viser spor af at nogen flere gange er gået derind.
Ude til en side er der et bord med en stak pergamenter med en masse notater med information om hvordan de forskellige opgaver blev løst, samt en læsepult hvor der ligger en scrollcase med et pergament (Aslans Opgaver).
Alt er skrevet i det ukendte sprog som Aslan nu forstår takket været Sprogstenen.
Aslan forpligter sig hermed til at fuldføre de følgende opgaver for først herefter at vende tilbage til Zanda Duskka for at kræve den lovede belønning.
En opgave er løst når betingelserne er udført og ædelstenen er indsat i mamorkuglen.
Det mest interessante er et pergament der beskriver ”...så dragen holder til i bjergene mellem det store vand og sumpen. Fra en stenstatue i sumpen skulle man kunne se tinden på det bjerg hvor hulen ligger. Sigt fra kniven i ryggen til næsen.”
Heltespirerne gætter på at det er en udgangs-teleporter og håber på at den vil bringe dem et fornuftigt sted hen. Det viser sig at være rigtigt, idet de havner tilbage i rummet med de 2 stentrolde i Aslans Hule.
Heltespirerne vælger at tage ud af sumpen og hente dere muldyr samt goblin-muldyrs-holderen de hyrede i goblinbyen Duendes Azuis. Deres fører, Espião, overtaler Heltespirerne til at tage til Duendes Azuis og rådgive O Chefe om handelsvarer mv.
Derefter tager Heltespirerne gennem skoven tilbage til Rio Comercio hvor de aflægger rapport til Kaptajn Klodshold Iverson. Han sender Heltespirerne tilbage til Neustad am Krok med båden for at aflægge rapport, mens han selv bliver i området for at finde et godt sted at anlægge en fremskudt handelsby.
Heltespirerne ankommer og aflægger rapport.
Der går noget tid mens Byrådet skal finde ud af hvordan de kan sikre at det ikke er Heltespirerne eller andre individer der løber med størstedelen af overskuddet på handlen med de azurblå gobliner.
Løsningen bliver at oprette et handelskompagni der får eneret til at handle med beboerne i Tyreskoven. Byen ejer størstedelen af handelskompagniet ”Skib&Muldyr”. Heltespirerne bliver tilbudt en lille andel, eller de kan få en kontant udbetaling på 2000 guldstykker tilsammen. Guldstykkerne er dog i form af et indskudsbevis i Neustad Investeringsbank. Pengene kan hæves men man foretrækker at større handler sker ved overførsel mellem de handlendes bankkonti. Guldmønter hænger jo ikke på træerne!
Heltespirerne vælger betaling i indskudsbeviser og begynder straks at formøble deres rigdom. Det er de lokale handlende i magiske genstande og andet helteudstyr godt tilfredse med.
Fifi og Jørgen er blevet gode venner. De er ved at få bygget sig et hus i Neustad, hvorfra de planlægger at åbne en brev og pakkepost service til andre dele af Neuland (som en del indbyggere er begyndt at kalde det område som Neustad er ved at få kontrol over) og omkringliggende beboelser.
Shardez mener at have fået tydet pergamemtet 'Steeleye', selv om han er noget usikker på fremskaffelsen af ingredienserne - og ikke kan se noget der fortæller om hvad 'Steeleye' egenlig kan bruges til.
Heltespirerne tager igen ud i den lokale sump for at gense stenstatuen hvorfra de har stjålet en magisk kniv.
Jørgen og Fifi tilbyder at tage med. Det her byggerod derhjemme er alligevel lidt trættende.
Man finder frem til stenstatuen uden alvorlige problemer.
Desværre er der også en Dark Naga der er flyttet ind på et tidspunkt.
Nagaen starter med at spørge hvilke gaver de har med? Hun bliver fornærmet da de bare står der som muldyr.
Hvis de ikke vil give hende alt + blive hendes slaver/ofre, hvorfor skulle de så være kommet?
Efter at have tævet nagaen kan Heltespirerne få pejling af noget der nok er den rigtige bjergtop.
Fifi er glad for at have set Heltespirerne i aktion, men er noget bekymret over hvor længe de mon kan overleve på egen hånd.